Miljøminister Magnus Heunicke vil næsten fordoble antallet af PFAS-stoffer, der testes for i drikkevandet. Det skal sikre, at vi trygt kan drikke vandet fra hanen.
Problemet med PFAS er omfattende og vidt udbredt. Gentagende historier om nye fund viser, at PFAS findes stort set overalt på jorden. Det omfatter også vores grundvand, hvor der er fundet PFAS, som potentielt kan ende i drikkevandet, hvis det ikke fjernes.
Derfor vil miljøminister Magnus Heunicke næsten fordoble det antal PFAS-stoffer, der testes for i drikkevand. Med en ny drikkevandsbekendtgørelse, som i dag er sendt i høring, skal vandforsyningerne således fremover teste for 10 nye PFAS-stoffer i drikkevandsboringer ud over de 12 PFAS-stoffer, der allerede testes for i dag.
– Vi tager PFAS meget alvorligt og kigger på alle muligheder for at sætte ind og samtidig sikre, at PFAS ikke ender i vores produkter, fødevarer eller drikkevand. Der er allerede gjort et stort arbejde, og på baggrund af det skærper vi nu kravene til vores drikkevand, så der ikke ender PFAS ude i vandhanerne, siger Magnus Heunicke.
Nye kvalitetskrav for drikkevandet
Helt konkret fastlægger den nye bekendtgørelse de kvalitetskrav til vandet, som vandforsyningsanlæg skal leve op til, når de leverer vand til både husstande og virksomheder. Det gælder f.eks. hvilke kontrolmålinger der skal foretages og hvilke vandforsyninger, der bliver omfattet af nye kontrolkrav.
Det betyder, at der bl.a. tilføjes 10 yderligere PFAS’er til listen over stoffer, der skal måles for i drikkevandet.
De nye PFAS’er er omfattet af EU’s nye drikkevandsdirektiv, men de bliver først et EU-krav i 2026. Derfor indføres det altså hurtigere i Danmark med den nye bekendtgørelse.
Forud for skærpelsen af PFAS-test i drikkevand har de danske myndigheder de seneste år arbejdet med at kortlægge omfanget af PFAS og blandt andet 1. januar 2022 indført skærpede krav til fire PFAS-stoffer i drikkevand. Der har siden 2015 været krav om test af vandet for 12 PFAS-stoffer, som altså nu udvides til i alt 22 stoffer.
I øjeblikket arbejdes der i EU på et samlet PFAS-forbud, som skal fjerne kilderne til forureningen med PFAS. Imens ser myndighederne i Danmark på, om der er områder, hvor vi kan begrænse brugen af PFAS. Blandt andet med et kommende forbud mod brug af PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser, ligesom der også ses på samme mulighed for forbyde PFAS-stoffer i tekstiler.
Regeringen arbejder på en PFAS-handlingsplan, som skal sikre overvågning, kontrol samt bud på prioriterede handlinger i Danmark og internationalt. Handlingsplanen involverer relevante ministerier, myndigheder og organisationer.
Drikkevandsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 22. maj 2023. Læs bekendtgørelsen på høringsportalen her
FAKTA:
- PFAS omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
- PFAS anvendes i f.eks. brandslukningsskum, imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler, og maling.
- Med den nye drikkevandsbekendtgørelse tilføjes 10 nye PFAS’er til listen over stoffer, der skal måles for i drikkevandet. Dermed skal der fremover testes for i alt 22 PFASstoffer. Kvalitetskravet for summen af de 22 PFAS-stoffer bliver 0,1 mikrogram/liter.
- De 10 yderligere PFAS’er er: PFPeS, PFDoDA, PFUnDA, PFTrDA, PFHpS, PFDS, PFNS, PFUnS, PFDoS og PFTrS.
- De nye PFAS’er er omfattet af EU’s nye drikkevandsdirektivet, men de bliver først et EU-krav i 2026.
- Regionerne får årligt tilført ca. 430 mio. kr. til oprensning af jordforurening og 20 mio. kr. ekstra årligt i forbindelse med, at sundhedsvurderingerne af PFAS blev skærpet.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)