Invitation til offentligt møde om Grøn Pulje Kolind-Nødager
Tirsdag den 26. november 2024 kl. 17,00 til 20,00 inviterer Syddjurs Kommune borgere og aktører i og omkring Kolind og Nødager til offentligt møde om Grøn Pulje Kolind-Nødager i Kolind Plus, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind Program – Præsentation af Grøn Pulje Kolind-Nødager og ansøgningskriterierne – Præsentation af andre relevante puljer, herunder LAG Djurslands midler til almennyttige projekter – Dialog om og koordinering af projektidéer (indsend gerne på forhånd til bida@syddjurs.dk) – Let forplejning Baggrund Grøn Pulje Kolind-Nødager er på 9,2 mio. kr. og kan anvendes til almennyttige formål primært i området omkring Nødager og Kolind. Puljen er finansieret af opstiller af Solpark Kolind, NRGi og Sampension, som følge af lov om fremme af vedvarende energi samt bekendtgørelse om grøn pulje. Læs mere på www.syddjurs.dk. Særskilt information om Solpark Kolind kl. 15.30-16.30 Samme dato, tirsdag den 26. november 2024, kan interesserede få en rundvisning og information om arbejdet med Solpark Kolind. Rundvisningen starter ved Kolind Vandværk, på Maarupvej 31, Kolind præcis kl. 15.30. Der er gode parkeringsforhold inde i skovstykket. Til gengæld kan der være mudder, så solidt fodtøj anbefales! Rundvisningen foregår som en gåtur langs hegnet ind til det kommende solenergianlæg. Af sikkerhedshensyn er rundvisning inde i selve solenergianlægget ikke mulig. NRGi er vært sammen med en repræsentant fra Syddjurs Kommune.
Takstblad 2025
Syddjurs Kommune har den 7. november 2024 godkendt Kolind Vandværks takstblad for 2025. Takstbladet indeholder udover almindelig løn- og prisfremskrivninger en mindre takstforhøjelse af den faste årlige afgift pr ejendom/boligenhed fra kr. 600 til 650 kr. pr. ejendom begrundet i stigende priser til de materialer m.v. der er nødvendige i forbindelse med ledningsrenoveringer. Du kan se takstbladet her: Takstblad 2025 Takstbladet indeholder desuden en ny side 2, hvor der er oplistet en række ejendomme i Kolindbro-området og Stabrandområdet, hvor Syddjurs kommune (tidligere Midtdjurs) står i forskud med anlægsbidrag i forbindelse med anlæg af nye forsyningsledninger før- og efter kommunesammenlægningen. Hvis du er i tvivl kontakt Team Grundvand i Syddjurs kommune.
Opdatering 2: Brud på Vandledningen til Nødager!
Opdatering 2: Vi er nu klar til at få løst de udfordringer vi har haft med vandledningen til Nødager – Der bliver i dag den 28. oktober 2024 fra kl. 11,30 til 14,00 lukket for vandet til Nødager. Det sker for at sikre, at arbejdet ved Solcelleparken ikke har skabt nogle brud som først opdages, når solcelleparken kommer i drift! Vi skal fra Kolind Vandværks side beklage de gener vi har været årsag til! Svend Astrup Kolind Vandværk
Generalforsamling 2024
Generalforsamlingen 2024 blev afviklet den 20. marts 2023 med et beskedent fremmøde på 4 personer udover bestyrelsen! Du kan læse bestyrelsens beretning her Du kan læse årsrapporten for 2023 her
Præsentation af Skramsø Vand
Et vandsamarbejde, der fremtidssikrer vandforsyningen i Syddjurs Kommune Djurs Vand og Kolind Vandværk har igennem nogen tid arbejdet på finde en varig løsning på de udfordringer alle vandværker kæmper med i disse år “hvordan sikrer vi drikkevandsforsyningen i fremtiden” Vi er derfor stolte af at kunne præsentere Skramsø Vand – et nyskabende samarbejde om grundvandsbeskyttelse og udnyttelse af stordriftsfordelene i vandværksdrift. Du kan læse mere om projektet i denne præsentation Projektet gennemgår lige nu den nødvendige myndighedsbehandling, som forventes afsluttet i efteråret 2024. Herefter vil udrulning til de 47 vandværker, der har mulighed for at gå med i projektet kunne gå i gang. Vandværker der beslutter sig for at slutte op om projektet vil være fritaget for at skulle indgå frivillige BNBO aftaler eller risikere påbud efter den lovgivning der gælder efter 1. juli 2024 jf. regeringens indsatsplan. Hvis du vil høre mere om mulighederne for at blive en del af projektet kontakt Formand for Skramsø Vand: Svend Astrup eller direktør i Djurs Vand: Tonny Frandsen.
BNBO Akutplan 2024
BNBO-Akutplan 2024
Solcelleprojektet: Borgermøde 21. december kl. 16,30
Syddjurs kommune inviterer til debat og borgermøde: Debatperiode og offentligt borgermøde Forslaget er fremlagt til offentligt debat i perioden: fra den 29. november 2023 til den 24. januar 2024 I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til det fremlagte planforslag. Der afholdes offentligt borgermøde om lokalplanforslaget den 21. december 2023 kl. 16:30 i Kolind+, Bugtrupvej 33, Kolind Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skal være skriftlige og skal være Syddjurs Kommune i hænde senest den 24. januar 2024. Bemærkninger skal være skriftlige og skal indsendes via høringsportalen, som du finder på Syddjurs Kommunes hjemmeside.
Generalforsamling 2023
Den årlige generalforsamling i Kolind Vandværk afholdes: onsdag den 20. marts 2024 kl. 19,00 i Kolind+, Bugtrupvej 33, 8560 Kolind Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse 4. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen 7. Eventuelt
Årsaflæsning vandmålere
Årsaflæsning pr. 31.december 2023 Vandværket foretager årsaflæsning af vandmålerne i uge 1 2024. Aflæsningstallet vil fremgå af årsopgørelsen som udsendes i februar med betalingsfrist den 4. marts 2024
Spørgsmål til byrådets spørgetid den 3. maj 2023 om drikkevandsområdet
Resume: Byrådet har den 3. maj 2023 besluttet at påbegynde en fusion af spildevandsselskaberne i Norddjurs og Syddjurs kommune. I den forbindelse har det i dagspressen været fremme, at dette tillige giver nogle muligheder på drikkevandsforsyningsområdet. På den baggrund har vi i byrådets spørgetid stillet en række spørgsmål til til de overvejelser, der ligger bag udmeldingerne i pressen! Du kan læse spørgsmålene her: Spørgsmål til byrådets spørgetid den 3. maj 2023